sovnapnoIkke engang i fem minutter ad gangen kunne Rikke Carøe Gadeberg holde sig vågen på sit arbejde, før hun kom i behandling for søvnapnø.

Søvnapnø er en søvnforstyrrelse med anfald af pauser i vejrtrækningen eller nedsat vejrtrækning. I 30-60 års alderen er forekomsten af tilstanden omkring 4 % blandt mænd og 2 % blandt kvinder. (Kilde)

At holde sig vågen krævede uanede mængder af kaffe, te, chokolade og slik, når Rikke sad på kontoret i sit arbejde som IT-konsulent. Når hun kørte i bil til og fra arbejde måtte hun ty til små lussinger for at undgå at falde i søvn.

På arbejdspladsen havde Rikke svært ved at snakke med sin chef om problemet. Hun prøvede at skjule det, fordi hun synes, det var pinligt, at være udmattet hele tiden. I dag ville hun ønske, at hun havde været mere åben og givet virksomheden en mulighed for at gribe ind.

Nyt menneske med mere søvn

I behandlingen for søvnapnø fik Rikke en CPAP-maskeCPAP-behandling-sovnapno, der gør det muligt for hende at sove dybere. Ifølge sit aktivitetsarmbånd fik hun behandlingen kun 10 minutters dyb søvn. Nu sover hun dybt i 45 minutter til 2 timer om natten.

Den øgede mængde dyb søvn giver hende mere energi på arbejdet, og hun har stoppet sit tidligere konstante forbrug af kaffe og sukker.

På trods af, at Rikkes kollegaer ikke kendte til hendes problem, så kan de tydeligt mærke forskel efter hun er kommet i behandling.

”Jeg er jo en helt anden person. Mine kollegaer har sagt, at det er lige som om, at jeg er kommet ud af en osteklokke, fordi jeg ikke er træt hele tiden,” siger Rikke.

Efterfølgende er hun kommet i kontakt med flere kollegaer, der har søvnproblemer, heriblandt en person som også lider af søvnapnø. Hun mener, at det kan gavne, hvis virksomheder sætter fokus på medarbejdernes sundhed.

”Så bliver man tvunget til at tænke over, hvad der er normalt og hvad der ikke er,” siger hun.

Har du symptomer på søvnapnø?

Hvis du ligesom Rikke føler dig træt hele tiden og måske har fået bemærkninger om snorken, kan det godt være, at du har søvnapnø.

Det er en god idé at komme i dialog med din læge, der kan føre dig videre gennem systemet, ligesom vi også anbefaler Facebook-gruppen Søvnapnø, der er yderst aktiv og klar til at hjælpe.

Vil du gerne vide mere om søvnapnø? Så anbefaler vi Sundhed.dk’s artikel om emnet.

Du kan også se videoen herunder, hvor sygdommen og dens udbredelse beskrives.

 

bedste seng 2017

Modtag 12 tips til en bedre søvn.

Vi har samlet 12 konkrete tips, som du kan bruge til at sove bedre - allerede i aften.

You have Successfully Subscribed!