Den Ultimative Dyne-guide – vælg den rigtige dyne

23. mar 2017 |

Det behøver ikke at være svært at vælge den rigtige dyne. Her gør vi klart hvilke faktorer, der spiller ind i dit valg af dyne.

Vi gennemgår også de forskellige dyner, og kommer med vores bud på de bedste dyner.

Dundyner

Dyner af dun og fjer er bløde, komfortable og de mest holdbare. Kvaliteten kan variere både i forhold til hvilken type fjer, der er brugt i dem det

Trio er en prisvenlig dyne med 70% andedun fra Ringsted dun. Se mere hos bedrenætter.dk

Andedunsdyner

Andedun har tidligere været det mest brugte fyld i danske dyner. De senere år er dette dog skiftet fordi ænderne ikke bliver gamle nok til at få fjer, der kan bruges i dyner.

Andedun er generelt lidt tungere end gåsedun, hvilket gør, at deres bæreevne ofte er noget højere end gåsedun. Dette gør dem meget behaglige om vinteren, men bliver nemt meget varmt om sommeren, så du kan få brug for en sommerdyne.

Moskusdun

sampa anbefaler svinedrengen

Svinedrengen er en sval dundyne fra Ringsted Dun.
Dynen har 90% nye, hvide, europæiske moskusdun.
Se mere hos bedrenætter.dk

Moskusdun er nogle af de bedste på markedet og de kan både bruges i sommer-, helsårs- og vinterdyner. Der er stor variation indenfor moskusdun, så mens mange moskusdyner er bedre end gåsedun, så er der også nogen der ikke er på niveau.

Moskusdun kommer fra moskusænderne, og er et af de materialer, der har vundet størst indpas på det danske dynemarked indenfor de seneste år.

snedronningen dyne fra ringsted dun

Snedronningen er en eksklusiv dyne fra Ringsted Dun. Se mere hos BedreNætter.dk

Gåsedun

Gåsedunsdyner er gode at ånde igennem og en af de mest populære dynetyper i Danmark. Disse kommer fra gæs og er gode både til vinter, men særligt også sommer og helårsdyner. Dette skyldes, at gåsedun har en lavere vægt end andedun.

Det kræver 51% gåsedun i en dyne, for at man må kalde den en gåsedunsdyne. Indholdet af gåsedun kan variere efter pris, model og kvalitet. Vejledende er det bedre des flere gåsedun, der er i dynen, men det varierer.

Gåsedunsdyner har typisk en bæreevne på 11-13 hvilket placerer dem midt i skalaen.

Andre dundyner

Der findes også andre dundyner på markedet som foreksempel edderdunsdyner, der kan koste op til 50.000 kr. De har verdens bedst-isolerende fjer og er gennemført luksus. I vores udvalgte dyner kan du se _ fra Ringsted Dyner, der har 9% edderdunsfyld.

Hvor er dunene fra?

Det er vigtigt at vælge en dyne, hvor dunene har fået tid til at udvikle sig.

Ikke alle dun er skabt lige.

De bedste dun fås fra voksne fugle, der har levet i et klima med stor forskel mellem de højeste og laveste temperaturer. Det har fået fuglene til at udvikle en fjerpragt der både er varm i kulden og luftig i varmen.

Dette gør de europæiske (og i særligt grad de danske!) til nogle af de bedste. Her bliver fuglene – modsat mange steder i Asien – først til dyner, når de når en hvis alder. Dette giver dundynerne en længere holdbarhed og en bedre åndbarhed.

Forskellen på dunenes kvalitet er grunden til, at der er så stor forskel på billige, discountdyner og kvalitetsdyner fra europæiske producenter.

Hulfiberdyner

Fiberdyner er de billigste dyner på markedet og har syntetiske fibre, der ikke kan levere helt samme komfort som dundyner. Tilgengæld kan de holde til at blive vasket flere gange, da de ikke har det sammet fedtlag, som dundyner.

Mikrofiberdyne

Mikrofiberdyner er de mere moderne fiberdyner, der stadig findes til en god pris. De er ofte lige så bløde som dundyner, men har ikke helt de samme åndbare egenskaber.

De besidder de positive egenskaber fra hulfiberdynen i forhold til at være lettere at vaske, men leverer samtidig bedre komfort. Dette gør dem idéelle til gæstedyner, hvor komforten ikke er altafgørende og de ofte vil skulle vaskes.

Silkedyner

Silkedyner er en mulighed der er særligt fordelagtig for støvallergikere, der gerne vil have samme komfort og har mange af de åndbare egenskaber.

Silke er et naturligt protein og derfor har støvmider ikke samme muligheder for at bo der, som de har i en traditionel dundyne.

Silkedyner bliver lavet af lange fibre, der krydses i et net, hvilket gør det muligt for kroppen at ånde, samtidig med at dynen kan isolere på samme måde som en dundyne.

Særligt på grund af den høje komfort vinder silkedynerne stadigt større indpas i de danske hjem.

Størrelse – hvilken dynestørrelse skal du vælge?

De fleste dyner solgt i Danmark er 200 cm i længden, og det passer også til de fleste mennesker. Er du meget høj, skal du investere i en der er noget længere. Som en tommelfingerregel kan du lægge 20-30 cm til din højde og så passer dynen i længde.

Bredden er som regel 140 cm, men kan godt variere. Vejledende kan du sige at dynen skal have en bredde på dit brystmål plus 30 cm.  Specielt hvis du køber en dobbeltdyne er bredden vigtig, da du skal være sikker på at den passer til sengen.

HUSK! at tjekke længde og bredde på dine dynebetræk, når du investerer i ny dyne. Ellers ender du med at skulle skifte det hele.

Bæreevne: Så varm er din dyne

Bæreevne er en betegnelse på tværs af producenter for, hvor meget dynen isolerer. Tallet går fra 1 til 16, hvor et er den tyndeste dyne, og 16 er den dyne der isolerer mest.

Der er ingen sammenhæng mellem en dynes bæreevne og kvaliteten af dynen. Tallet viser ikke andet end hvor varm dynen er. De fleste helårsdyner er omkring 11-12, da de fleste føler sig tilpas ved den temperatur. Vinterdyner vil have en højere bæreevne og sommerdyner en lavere.

Hvis du sover sammen med en partner i sengen, kan du for at korrigere for den varme som de afgiver vælge en dyne der er en eller to takker lavere.

Certifikater: Hvad betyder de forskellige certifikater?

Certifikater er vigtige, hvis du er allergiker eller gerne vil undgå at blive det. Samtidig er de også garant for at dynen er lavet efter europæiske standarder.

Oeko-tex (standard 100)oekotex standard 100

Oeko-tex er verdens førende sundhedsmærkning for tekstiler. Mærkningen fungerer som en garanti for at varen er testet for sundhedsskadelige farvestoffer og kemikalier. Generelt bør du kun købe en dyne med oeko-tex 100-mærkningen, da det er standarden på markedet og du ellers risikerer at udsætte dig selv for unødige risici.

Der er ikke tale om en økologi-mærkning, men derimod en human-økologi-mærkning. Det vil sige, at en dyne, der bærer oeko-tex mærket ikke nødvendigvis er fremstillet af økologiske dun eller fibre, men at de overholder standarderne for ikke at være sundhedsskadelige for mennesker.

Der stilles blandt tærskelværdier for pesticider, tungmetaller og særlige farvestoffer. Du kan her læse mere om de specifikke krav til tekstiler, der bærer oeko-tex-mærket.

Oeko-tex (standard 1000)oekotex standard 1000

Men standard 100-mærkningen fokuserer på påvirkningen af den menneskelige sundhed, så har Oeko-Tex 1000-standarden fokus på miljøet.

For at en producent kan opnå mærket kræver det, at de minimerer deres energiforbrug, begrænser deres vandforbrug og holder sig fra at bruge en lang række kemikalier. Der kræves også, at der ikke bliver udledt store mængder gas og at udledningen monitoreres.

Udover de miljømæssige tiltag er der også fokus på, at producenter overholder ILO’s standarder for rimelige arbejdsvilkår.

Du er sikret, at din dyne kommer fra en producent, der gør sit for miljøet og får at gøre produktionen så skånsom som muligt. Hvis du vil læse mere og certificeringen, kan du læse det på engelsk lige her.

NOMITEnomite maerkning

Nomite er en mærkning, der er særligt henvendt til husstøvmideallergikere. Mærket viser at dynens yderste lag – bolsteret – udøver ekstra beskyttelse, så der ikke kan trænge husmider ind.

Dette gør det muligt for allergikere, der tidligere var henvist til fiberdyner at bruge dundyner. Mærkningen er ikke kun henvendt til husstøvmideallergikere, men kan også bruges som en vejledning om, at en dyne der bærer mærket vil være med til at biddrage til et bedre indeklima.

Mærkningen styres af European Down & Feather Association, der også har lavet denne hjemmeside, hvor du kan læse om mærkningen og også følge med i deres gode råd til allergikere.

Downafreshdownafresh maerkning

Downafresh er en hygiejne-mærkning, der garanterer at dunene i dynen lever op til EU’s retningslinjer for hygiejne i dyner.

Producenter der kan mærke deres dyner med Downafresh-mærkningen skal rutinemæssigt indsendes eksempler fra deres dun ind til et uafhængigt laboratorie. Laboratoriet tester så om dynerne lever op til krav, der er opstillet fra europæisk side.

Mærket bestyres af Association of the European Bedfeather and Bedding Industries og du kan på deres hjemmeside læse mere om mærket, samt se en liste over producenter, der deltager I ordningen.

Dobbeltdyne

Dobbeltdyne fås som regel i standardmålet 200 cm * 200 cm. Hvis en af jer er mere end 175 cm høj, kan I med fordel investere i en dyne på 200 cm * 220 cm, så der ikke opstår problemer med kolde fødder.

Dobbeltdyner har de samme certifikater, den samme skal for bæreevne og det samme fyld, som dyner til en person. Det eneste, du skal være opmærksom på, at du med fordel kan vælge en dyne med en lidt lavere bæreevne, da der vil komme kropsvarme fra jer begge to.

Sommerdyner

En sommerdyne er en lidt tyndere version af den traditionelle dundyne og kan både være i mikrofiber og i dun.

Fordelen ved at have en sommerdyne er, at du undgår at få det for varmt om vinteren. Specielt hvis du har en tendens til at have det varmt kan det være en god idé at investere i en sommerdyne.

Danske dyneproducenter

Ringsted Dunringsted-dun-dansk-dyneproducent

Siden 1947 har Ringsted Dun lavet dyner af højeste kvalitet til danskerne. Virksomheden startede som en del af Ringsted Andels- og fjerkræsslagteri og selvom de sidenhen har lukket slagteriet er der stadig en garant for kvalitet, når man køber dyner og puder fra Ringsted Dun.

I dag leverer Ringsted Dun dyner i flere forskellige prisklasser. Med priser helt ned mod 600 kr. Kan alle være med.

De seneste dyner er alle opkaldt efter folkekære figurer fra H.C. Andersens eventyr. Det er både muligt at få Svinedrengen, Den lille pige med svovlstikkerne og Klodshans.

Temprakontemprakon dyne

Hvad Ringsted Dun har i historie og nostalgi har Temprakon i højteknologi.

Temprakons dyner benytter sig af avanceret space-teknologi (læs lidt mere om det her) til at holde dig tempereret natten igennem.

De seneste modeller fra temprakon har også deres FRESH-teknologi, der er særligt godt til at reducere mængden af bakterier i sengen.

Det skriver andre om dyner

Samvirke har været på tur til Norge for at se ’verden dyreste dyne’ lavet af edderdun. Du kan blandt andet læse, hvordan edderdunsdyner er ligesom Ferrarier, og at der på verdensplan kun bliver produceret 5000 (!) af dem årligt.

Tunge dyner hjælper mod søvnløshed

I denne artikel fra Jyllands Posten kan du læse om den svenske forsker Gaby Badre, der er i gang med at undersøge om en ekstra tung dyne kan have en positiv effekt på folk der lider af søvnproblemer.
De første resultater ser lovende ud han ønsker at fortsætte sine undersøgelser, så alle kan komme til at sove bedre.

Vedligeholdelse: Udluftning og vask

Uanset hvilken dyne du investerer i, er det vigtigt at vedligeholde den. Både måde jævnlig vask og udluftning.

Udluftning af dynen er vigtigt for at komme af med varme, fugt og bakterier fra kroppen.

Du kan lufte din dyne ved at ikke at rede den om morgenen, som du kan læse i denne artikel fra dagens.dk. Det holder fugtigheden nede og sikrer et bedre indeklima.

En lidt mere ordnet måde, du kan gøre det på er ved at vende dynen umiddelbart efter du står op og så vente en halv times tid med at vende den igen.

Udover udluftning i det daglige er det også en god idé at lufte dynerne igennem udenfor en gang om ugen.

Hvordan din dyne skal vaskes kommer an på dynen. Mens nogle dyner slet ikke kan tåle vask, kan andre tåle det i nogen grad og nogen tager slet ikke skade.

Fiberdyner er gode at bruge, hvis dynen ofte skal vaskes, da de ikke har det samme fedtlag som dundyner, der godt kan blive lidt mere uformelige efterhånden som de bliver vasket.

En god dyne klarer ikke det hele

Selvom det er vigtigt at investere i en ordentlig dyne, så er det mindst lige så vigtigt at have en ordentlig seng, der retter sig efter din kropsform. Vi har i denne artikel set nærmere på senge og lavet en omfattende guide, som du vil finde interessant.

bedste seng 2017

Modtag 12 tips til en bedre søvn.

Vi har samlet 12 konkrete tips, som du kan bruge til at sove bedre - allerede i aften.

You have Successfully Subscribed!