Du kan ikke løbe hurtigere. Jagtet. Du er nødt til at finde et sted at gemme dig.
Nu. Ellers kommer han. Han kommer… Og så vågner du.
Mareridt kan virke skræmmende realistiske, og kan få selv voksne mennesker til at koldsvede så dynen bliver gennemblødt. Men hvorfor får vi dem? Hvordan opstår de? Hvad kan man gøre for at reducere mængden af de uhyggelige drømme.
Selvom mareridt er mest udbredte hos børn, så oplever op mod halvdelen af alle voksne dem, og op mod 8% af befolkningen er plaget af dem næsten hver nat. Sampa har set nærmere på emnet der er omgærdet af mystik og frygt.
Hvad er et mareridt?
Mareridt er en særlig livagtig type drømme, der river dig ud direkte fra dybsøvn.
De fleste opstår under REM-søvnen, hvor også de fleste drømme forekommer. Eftersom dine REM-søvnsperioder bliver længere i løbet af natten er det mest almindeligt at opleve dem i de tidlige morgentimer.
Selvom omstændighederne for det enkelte mareridt er forskellig fra person til person er der flere ’scener’ som forekommer ofte hos voksne:
1. Falde ned fra en bygning
En af de mest almindelige mareridtsafslutninger er følelsen af at falde ned fra en bygning. Her vågner man altid lige efter springet.
2. Ikke kunne løbe hurtigt nok
Et andet almindeligt et er følelsen af at blive jagtet uden at være i stand til at løbe hurtigt nok. Det var denne scene, som vi kort opridsede i begyndelsen af artiklen.
3. Være spærret inde
Følelsen af at være spærret inde er også tilbagevendende og meget normal. Dette forekommer specielt hos personer, der har en tendens til klaustrofobi.
4. Blive forladt
Et tilbagevendende tema kan være følelsen af at blive forladt – enten af en partner eller et nært familiemedlem. Disse kan mange gange være de sværeste at håndtere bagefter, når man får svært ved at skille virkelighed fra drøm.
Andre gængse mareridt er følelsen af at blive skadet, at tænderne falder ud at man er nøgen i det offentlige rum og at man har sovet over sig og misset en vigtig begivenhed.
Tilbagevendende mareridt
På tværs af befolkningen er ovenstående de mest almindelige. For den enkelte kan det være markant anderledes.
Tilbagevendende mareridt er meget normale, hvis du har været ude for en traumatisk begivenhed som et trafikuheld eller et overfald.
En særlig type drøm er de såkaldte ”night terrors”, der ofte opstår i de første timer af nattesøvnen.
Disse night terrors, eller natteterror, som de også kaldes på dansk adskiller sig fra mareridt ved at være følelser snarere end drømme. Derfor er det ikke muligt at genkalde hvorfor man er skrækslagen, når man vågner.
Hvad betyder et mareridt?
Mareridt er meget forskellige fra person til person, og den præcise betydning af et mareridt kan derfor være svær at fastslå. Ofte indeholder de frygt og vil være forbundne med noget, som du frygter. Hvis du for eksempel er nervøs for, at din kæreste går fra dig er det ikke usædvanligt at drømme om denne scene.
Det giver ikke mening at begive sig ud i en dybere freudiansk analyse af dine natlige forestillinger, og du bør i stedet fokusere på at forbedre din søvnhygiejne, reducere din mængde stress
Hvorfor får vi mareridt?
Som regel opstår mareridtene spontant, og har ikke umiddelbart nogen forklaringsårsag. Nogle forskere mener, at disse uhyggelige drømme er et produkt af en særlig sarthed i hjernen, der skaber problemer når man går fra en søvnfase til en anden. Andre mener, at de skyldes traumatiske oplevelser tidligere i livet.
Hvordan kan man få færre mareridt? – Årsager
Uanset forklaringsårsagen er der flere ting, som du selv kan gøre for at reducere din risiko for at få urolige nætter:
Ufarlig aftensnack
En aftensnack er med til at forøge stofskiftet, og dermed også hjerneaktiviteten. For nogle mennesker kan dette give hyppigere mareridt. Du kan ved at droppe snacken reducere risikoen.
Alkohol, stoffer og søvnmedicin
Alkohol, stoffer og søvnmedicin er alle kemikalier, der påvirker hjernens almindelige rytme. Dette kan for nogle skabe hyppigere mareridt.
Samtidig kan de også forekomme som en abstinens, hvis man gennem længere tid har taget sovemedicin eller drukket regelmæssigt. Visse typer ikke-psykofarmaka-medicin er også blevet forbundet med en højere mareridts-frekvens. Dette gælder eksempelvis nogle typer blodtryksmedicin.
Koffein
Koffein er et stof, som vi før har taget et opgør med her på Sampa. Men aftenkaffen ødelægger ikke alene din søvnkvalitet – den er også med til at give dig flere af de ubehagelige drømme.
Søvnmangel
Paradoksalt nok kan søvnmangel føre til en forstyrret søvn med mange afbrydelser og mareridt. Hvis du ikke allerede stræber efter at få 8-9 timer hver nat, så er det på tide at gå i gang nu.
Søvnapnø og andre lidelser
Søvnapnø og andre søvnlidelser som eksempelvis rastløse ben kan også være med til at forstyrre søvnen og dermed give flere mareridt. Hvis du har mistanke om, at du lider af søvnapnø kan du kontakte en klinik.
PTSD
Mareridtene ofte som en del af posttraumatisk stress. De daglige hallucinationer erstattes om natten af virkelighedstro scener, hvor man genlever den traumatiske situation. Behandling af PSTD sker i samarbejde med en læge og kan både indeholde medicinering og psykoterapi.
Kontakt din læge
Hvis du gennem længere tid har haft uhyggelige drømme hver nat, er det en god idé at kontakte din læge, der kan kortlægge din symptomer nærmere. Her kan lægen eksempelvis vælge at udskrive melatonin, der dæmper muskelaktiviteten og reducerer sandsynligheden for at vågne op i løbet af natten.
Mange gange skal de ikke behandles, men det er en god idé at få tjekket op på det, da mareridt kan være et symptom på generelle søvnproblemer.
