Historien om Sampa
Et mål om at få danskerne til at sove bedre.
Sove.
Vi gør det alle sammen, men næsten halvdelen af os gør det ikke godt, viser en undersøgelse fra YouGov.
Vi kender det alle sammen. Når vi ikke sover ordentligt bliver vi syge, vores fokus flakker og vi bliver sure på dem vi holder mest af.
Sampa er en platform, hvor vi samler søvneksperter og giver dem et forum, hvor de omsætter deres viden viden til konkrete tiltag, der hjælper din nattesøvn.
Vi giver også ordet til mennesker, der har haft søvnproblemer som en del af deres hverdag og lader dem fortælle om deres erfaringer.
Her opstod idéen til Sampa
Jeg gik på Roskilde Gymnasium – og timerne var rolige. Til tider søvndyssende.
Om aftenen kunne jeg ikke finde ro. Mine forældre havde samme problem. Især i stressede perioder.
Det betød, at vi snappede af hinanden over middagsbordet og ingen kunne overskue opvasken.
En rejse ud i at forstå hvorfor, jeg havde hvileløse aftener begyndte.
Måske det var en dårlig idé at distrahere mig selv i søvn med Facebook om aftenen. Jeg prøvede at droppe kaffen i en måned og fandt en app til at meditere i hverdagen.
Jeg læste bøger, guides og blogs fyldt med idéer om mindfulness, kognitiv terapi og søvncoaching.
Og nogle af de idéer og forslag virkede hang ved.
I dag sover jeg som regel godt, men er stadig på vej mod den perfekte søvn.
Sampa skal vise vejen. Og du skal med.