Headspace – Meditation gjort enkelt
Ro i sjælen slår alt andet. Det skaber Headspace.
Ro er særligt vigtigt, når man skal sove godt.
Jeg har mediteret med Headspace i nogle måneder og app’en har gjort mig mere rolig og forbedret min søvnkvalitet.
Headspace er en meditations-app fra 2012, hvor foredragsholder, forfatter og tidligere munk, Andy Puddicombe, guider dig gennem daglige meditationssessioner af 10 minutter.
Meditation med Headspace handler om alt andet end at sidde med krydsede ben – som regel sidder jeg på min skrivebordsstol og slapper af.
Hvordan virker appen
Dagligt tager du som bruger en af de guidede sessioner, hvor Andy hjælper med at fokusere på vejrtrækningen og at føle efter, hvordan man har det i sin krop. App’en har mere end seks millioner (!), der månedlige brugere.
Meditationsøvelser mod søvnproblemer
Headspace har også udviklet en pakke specifikt rettet mod at få et bedre forhold til din nattesøvn. Det 30 dage lange forløb er let tilgængeligt og består af vejledning i, hvordan du skal forhold dig til din nattesøvn. Eksempelvis foreslår Andy, at du overvejer dit forhold til koffein, motion og det blå lys fra dine skærme.
Videnskabeligt belæg
Mindfulness og meditation er omgivet af en spiritualisme, der har ry for at være svært at dokumentere videnskabeligt. Men den findes og er signifikant.
På Headspace’ egen hjemmeside, findes en lang liste over de videnskabelige forsøg, hvor forskere i psykologi og velvære har brugt app’en og testet dens effekt.
Meditation og mindfulness giver mindre stress, mindre risiko for søvnløshed og – som et helt objektivt parameter – lavere blodtryk.
Hvor er det bedst at meditere?
Du kan meditere alle steder, hvor der er nogenlunde ro, og du har adgang til en stol. Så sætter du Andys stemme på – enten i hovedtelefoner eller over en højtaler og så guider han dig roligt igennem.
ANDY
Stemmen bag de beroligende sessioner hedder Andy Puddicombe og er en af de store personligheder indenfor mindfulness.
Som ung rejste han til Himalaya, hvor han endte med at blive munk. Du kan selv høre Andy fortælle den fantastiske historie herunder – og se hans imponerende evner som jonglør.
Andy har også udgivet tre bøger om mindfulness:
Get some Headspace (2011), hvor teknikkerne bag mindfulness og headspace introceres i dybden opg vi hører om Andys fortælling.
The Headspace Diet (2013), lærer læsere at bruge mindfulness til at opnå deres idealvægt. Snarere end at være endnu en modekur, lærer den sine læsere at opnå et sundt forhold til mad.
The Headspace Guide to … A Mindful pregnancy (2015), lærer par om at have en roligere, mere reflekteret graviditetsperiode.
Alle bøgerne er på engelsk.
Headspace er for alle aldre. Det eneste det kræver er en villighed til at fokusere og, at man forstår engelsk.
Jeg har fundet en genvej til et roligere selv og en større evne til at fokusere I længere perioder.
Hvor finder jeg Headspace?
Du kan hente Headspace til både AppStore og Google Play.
De første 10 dage er gratis, men derfra skal du have et abonnement for at kunne fortsætte med øvelserne.
Der er både mulighed for en månedlig (100 kr/måned), årlíg (56,5 kr/måned) og to-årlig (44 kr/måned) abonnementsløsning. Jeg har investeret i en et-årlig løsning her til at begynde med og det er alle pengene værd og mere til.
Derudover kan du i Skandinavien også købe Headspace sammen med Spotify for 150 kr./måned, hvis du ligesom mig nyder at høre musik og at spare penge 😉
Alternativer: Gør det selv-meditation
Hvis du ikke har lyst til at investere I Headspace eller godt kan lide den ekstra frihed, der er forbundet med ikke at skulle bruge sin telefon hele tiden, så kan du også følge dette tip, jeg selv brugte inden jeg begyndte på Headspace:
Du sætter dig i en afslappet position. Trækker vejret dybt. Ind gennem næsen, ud af munden. Herefter lukker du øjnene, vender tilbage til din almindelige vejrtrækning og så fokuserer du udelukkende på den.
Når dine tanker vandrer, skubber du dem lige så stille tilbage til din vejrtrækning.
Dette gør du i ti minutter, og vil allerede herefter kunne mærke en ro sænke sig.