Bedste hovedpude – et skridt mod bedre søvn

af 15. apr 2017

At have den bedste hovedpude er altafgørende for din søvn, og hvis du sover med en forkert pude kan det føre til smerter i nakken. Derfor er det vigtigt at finde den hovedpude der passer bedst til netop dig, og for at gøre det lettere kommer vi her med en række forskellige råd til, hvordan du finder den rigtige. Vi har også fundet et par forslag til, hvor du finder dem og nogle af de modeller, du kan vælge.

Vælg den rette højde

Mange glemmer hvor vigtigt det er, at puden har den rette højde, men det er til at regne ud. Alan Mandell, der i en video fortæller om valg af hovedpude, giver en tommelfingerregel: ens ører skal altid være lige over ens skuldre.

Hvis du sover på ryggen, bør du sove med en mellemhøj pude, der giver støtte til nakken.

Sover du på siden, har du brug for en høj pude, som kan holde dit hoved oppe, ellers kommer din nakke til at ligge i en skæv position, som vil resultere i nakkesmerter.

Er du en af dem der sover på maven, er Jysks første råd i denne artikel om valg af hovedpude, at du ændrer din soveposition. Når du sover på maven får nakken et unaturligt knæk bagover. Hvis du alligevel vælger at sove på maven bør puden være forholdsvis lav.

Hvis du ofte skifter position, bør din pude have en mellemhøjde, så du kan støtte nakken på bedste vis. Desuden er en pude med mellemhøjde et godt udgangspunkt, da den passer de fleste.

Vælg det rigtige hovepudefyld

Fyldet er i grove træk en smagssag, men det er vigtigt at tage højde for ting som allergi og soveposition.

Naturfyld som dun eller fjer flytter sig lettere rundt i puden, og er rigtig godt hvis man skifter stilling ofte, da højden lettere kan tilpasse sig. Til gengæld kan naturfyld forsage allergiske reaktioner hos  for eksempel personer med astma, og indimellem slipper der en fjer eller to ud gennem betrækket. Puder med naturfyld ligger prismæssigt i den højere ende, men er generelt også af højere kvalitet.

Puder med syntetisk fyld holder knapt så længe som dem med naturfyld, men er til gengæld billigere og fuldkommen allergivenlige. De er nemme at opbevare, og et godt alternativ til en dun- eller fjerpude.

Memory foam former sig efter dig, og giver på den måde optimal støtte, så du ligger i en så naturlig position som muligt. Materialet er allergivenligt, og puden er særligt god til dig der sover på siden, da den som oftest er ret høj.

Bomuldsfyld har en lav bærevne (evne til at holde på varmen) og det kan være en fordel hvis du syntes du får det varmt om natten. Fyldet er allergivenligt, og som oftest meget blødt. Tilgengæld kan de ”larme” en smule mere end andre puder, og de har en kortere levetid, da fyldet har en tendens til at klumpe sig sammen.

Latexfyld er enormt holdbart, og puderne bliver oftest skiftet ud af hygnieniske årsager, og ikke fordi de mister formen. Materialt er meget fast og kan minde om memoryfoam, men det er mere åndbart og blødt. Puder med latexfyld er tit tungere end andre puder, og de kan lugte lidt syntetisk i starten.

Hvorfor er det vigtigt at sove med den rigtige hovedpude?

Du bruger godt 7-8 timer om dagen på at sove, så hvis du ligger i en dårlig stilling kan det give smerter, og på længere sigt skader i nakken. Det kan desuden forringe kvaliteten af din søvn og resultere i træthed. Hvis ikke der gøres noget ved problemet kan det gå ud over dit generelle helbred.

En, to eller flere hovedpuder

Hvis du er i gang med at skifte pude, fra for eksempel en høj til en lav pude, kan det være en god idé at sove med begge puder, så du får mere tid til at vænne dig til den nye pude. Udover det, er det en dårlig ide, at sove med mere end en pude under hovedet, da det kan få dig til at ligge i en akavet stilling, som både belaster nakken, men også kan lede til vejrtrækningsbesvær.

Du kan med fordel ligge de ekstra puder andre steder, for at få optimal støtte. Denne engelske artikel kommer med tre forslag til, hvordan du ellers kan bruge puderne alt efter din sovestilling. Kort fortalt, så kan du, hvis du sover på siden, sove med en pude mellem knæene, hvis du sover på ryggen, sove med en pude under knæene, og hvis du sover på maven kan du have en under maven.

Sampas forslag til en god hovedpude

Balance by BNbalance by bn

Denne pude er fra Bedrenaetter.dks egen serie af dyner og hovedpuder, som er etableret med et mål om, at dyner og puder ikke behøver at være dyre, for at være af høj kvalitet. Hovedpuden er i andedun, og fås både som høj, mellem og lav. Prisen varierer mellem 600 og 700 kr. alt efter højden. Puden har en høj bæreevne, hvilket vil sige at den holder bedre på varmen.

queen aloe vera hovedpudeQueen Aloe Vera

En memory foam pude som denne, er perfekt til dig der sover på siden. Udover at puden i forvejen har en form, som støtter både nakke og skuldre, så former memory skummet sig også efter dig, så du får en hovedpude der passer præcis til dine behov. Puden koster desuden kun 399 kr. Læs mere eller bestil puden her

Snedronningen – luksus hovedpude i med naturfyldsnedronningen luksus hovedpude

En sand luksuspude fra Ringsted dun. Puden er udført i 3 lag for extra komfort, og fås i en høj, lav og en mellem model. Snedronningen er en serie af både dyner og puder. Puden er på grund af sit naturfyld i en højere prisklasse. Puden er allergitestet, og har blandt andre opnået Øko-Tex 100 certifikatet. Se flere produkter i serien her.

Hvor ofte skal du vaske din hovedpude?

Sandheden er, at du som de fleste andre højst sandsynligt ikke vasker din pude ofte nok. Faktisk bør du vaske dit pudebetræk hver tredje uge, og selve puden hver 3 måned. Når du ikke vasker din hovedpude ofte nok, sætter olie, død hud og lignende sig fast i betrækket og det kan lede til urenheder i huden, og i nogle tilfælde akne. Desuden samler puden støvmider, mikroskopiske mider, som holder til i sengetøj og andet stof, og de kan lede til allergi.

Denne engelske artikel om hvor ofte man bør vaske og udskifte sin hovedpude slår fast at ca. hver tredje allergiker måske er allergisk overfor støvmider. Desuden er artiklens råd, at hvis du har allergiske symptomer om morgenen så er det højst sandsynligt din hovedpudes skyld.

Du bør vaske puden ud fra anvisningen, men som oftest kan den vaskes i maskinen ved 60 grader. Tør den kun i tørretumbleren, hvis det fremgår i anvisningen på hovedpuden at den kan tåle det.

Certifikater – Hvad betyder de?

Det kan være en god idé at kigge efter hvilke certifikater puden har, særligt hvis du har allergi, eller bare er interesseret i at vide hvordan puden er produceret. Der findes mange forskellige certifikater, og dette er blot nogle af de mest udbredte.

Made in Denmarkmade-in-denmark

Dette certifikat betyder som navnet indikerer at puden er lavet i Danmark. Du skal kigge efter dette certifikat, hvis du vil sikre dig at puden er produceret under danske arbejdsvilkår.

Øko-Tex standard 100oeko-tex

Øko-tex mærket gives til tekstiler uden tilsætningsstoffer, og uddeles desuden på en skala fra 1-4, hvor 1 er det bedste. Du skal være særligt opmærksom på dette mærke, hvis du handler til små børn, da små børn kan finde på at sutte på eksempelvis deres sengetøj, og hvis der er kemikalier i stoffet kan det være farligt, og udgøre en sundhedsrisiko på længere sigt.

Du kan læse mere om Øko-tex mærket på deres hjemmeside her ligesom vi også har skrevet om det i forbindelse med vores artikler om de bedste dyner.

Astma-Allergi Danmarkastma-allergi

For at få Astma-Allergi mærket, også kendt som blå krans, skal hele fremstillingsprocessen gennemses af en toksikolog. Hvis du har astma eller er allergiker, kender du nok allerede til mærket, men selv hvis du ikke har allergi, er det en god ide at kigge efter det. Produkter mærket med Astma-Allergi er altid 100% parfumefri, og der er altid taget højde for, om produktet har gennemgået behandlinger som kan lede til allergi eller genere luftvejene.

Læs mere om Astma-Allergi Danmarks arbejde her.

NOMITEnomite

Netop dette mærke er særligt vigtigt når der er tale om sengetøj, og det er også meget relevant for allergikere. For at opnå dette certifikat skal stoffet være vævet så tæt, at miderne har svært ved at trænge igennem det. Sengetøj mærket med NOMITE er således et godt valg for allergikere.

Du kan læse mere om NOMITE mærket her.

Videre læsning: Når du har fundet den bedste hovedpude

Bedrenætter.dk har flere gode artikler om alle deres hovedpuder, og er både et godt sted at købe sin pude, og lære mere om hvad der er vigtigt når man leder efter en god pude.

Hvad er en god hovedpude uden den bedste seng? Læs Sampas andre vejledende guides, og følg med i hvordan vi løbende giver gode råd til bedre søvn. Her kan du blandt andet læse om, hvilke planter, du med fordel kan placere i dit soveværelse sammen med den bedste hovedpude.

Bolig og indretningssiden Bolicious har i samarbejde med Jysk lavet en hovedpude test, hvor sidens ejer Malene selv tester de forskellige hovedpuder og kommer med sin mening.

Læs også med her hos Søvn og Comfort der har foretaget en bruger-test af kølende hovedpuder.

bedste seng 2017

Modtag 12 tips til en bedre søvn.

Vi har samlet 12 konkrete tips, som du kan bruge til at sove bedre - allerede i aften.

You have Successfully Subscribed!