For mange er det en indgroet vane at redde sin seng som det første om morgenen, men det skaber en grobund for husstøvmider, som ikke er de mest optimale sengekammerater for en god søvn. Du skal redde din seng – men spis morgenmaden først.
Den varme seng efter en god nats søvn er en legeplads for husstøvmider. Derfor skal vanen med at redde sengen hver morgen udskiftes med en ny vane om at lufte dynen og soveværelset. Det skaber et bedre indeklima med mindre fugt og færre husstøvmider.
Derfor skal husstøvmider fjernes
Husstøvmider er et mikroskopisk, hvidt edderkoppelignende insekt med 8 ben, som er en naturlig del af boligen. Som udgangspunkt er husstøvmider harmløse, men nogle mennesker er eller bliver allergiske over for visse enzymer i husstøvmidernes ekskrementer eller over for dele af døde husstøvmider. Ved mistanke om allergi, bør du opsøge læge. Læs mere om allergi overfor husstøvmider her.
Husstøvmider trives bedst ved en relativ høj luftfugtighed på omkring 55-75 procent og en temperatur på 17-32 grader. Sengetøj er derfor et oplagt opholdssted for husstøvmider, hvor de lever af skæl og hår fra mennesker.
For at undgå allergiske reaktioner og irritation, bør husstøvmider mindskes i soveværelset.
Sved og varme om natten
Hver nat sveder vi omtrent 2 dl (!), hvilket skaber store mængder fugtig luft som husstøvmiderne er vilde med.
På grund af den fugtighed som opstår, når vi sover om natten, så er det vigtigere at seng og sengetøj tørres end at den bliver redt som det første om morgenen, for så kan fugtigheden ikke trænge væk.
Få et godt indeklima uden støvmider
Skab et sundt miljø i soveværelset ved at lufte ud i 5-10 minutter 3 gange dagligt med gennemtræk i hele huset. Du kan med fordel lufte ud både lige inden sengetid, men især om morgenen er det vigtigt at lufte ud.
Derudover bør du ikke hænge dit våde vasketøj til tørre i soveværelset. En tøjvask på et almindeligt stativ (ca. 4-6 kilo) afgiver normalt op imod 2½ liter vand, hvilket giver et fugtigt indeklima.
Læs mere om, hvordan du får et bedre indeklima i soveværelset med stueplanter.
Ny morgenrutine
I stedet for at redde seng hver morgen, så skal du i stedet fokuserer på at lufte din dyne og dit soveværelse. Vi anbefaler denne morgenrutine:
-
Ryst dyne og pude. Hvis du har tid, så luft dem ud af et vindue, og lad dem gerne hænge til tørre i den friske luft. Når dynen luftes, tørrer den hurtigere og husstøvmider kan ikke overleve.
-
Læg dynen i fodenden med undersiden op, så den tørrer helt.
-
Luft ud i minimum 10 minutter i soveværelset. Husk at slukke radiatorer.
-
Når dynen er dampet af, kan du rede sengen. Det er også en mulighed, at lade dynen ligge i fodenden, hvis du ikke har noget imod det.
Ved at implementere disse vaner i din hverdag, vil du få et bedre indeklima og i sidste ende sove bedre.
Hvis det ikke er nok motivation for dig, så vil vi afslutte med et billede af dine sengekammerater – Husstøvmiderne.