Der er mange som ikke ved, at traditionel te indeholder koffein. Derfor kan du ikke altid drikke en kop te inden sengetid med god samvittighed. I denne artikel kan du blive klogere på de forskellige typer te og hvilken koffeinfri te, som med fordel kan drikkes om aftenen.

Rød te (Rooibos)

Rød te laves af nåle fra en sydafrikansk nålebusk. Nålene håndplukkes, og gennemgår derefter oxidation.

Teen er ikke så udbredt i Danmark, hvilket man kan undre sig over, fordi den har en fyldig smag, indeholder en masse antioxidanter og er tilmed koffeinfri.

Rød te er traditionelt blevet brugt mod angst og depression på baggrund af sin beroligende effekt. Vi har ikke været i stand til at finde et studie, som kan bekræfte påstanden, men der kan være en sammenhæng.

Hvis du vil have en varm drik inden sengetid, så kan du med fordel vælge den røde koffeinfri te.

Urtete

Hvis det skal være helt korrekt, er urtete faktisk slet ikke te. Det er en fusion af forskellige urter. Urtete er lavet af forskellige planter, blomster, frugter og urter. Urtete kan smage på mange måder, og har ofte flere forskellige sundhedsmæssige fordele.

Der er mange spændende slags urtete du kan afprøve alt efter smag og behov.

Med mærker som Pukka og Yogi får du en specielt sammensat økologisk urtete i brevform. Det er nemt og har en god, afrundet smag.

Her er vores absolutte favoritter fra Pukka:

koffeinfri te

Pukka revitalise, Pukka relax og Pukka wild apple and cinnamon.

Sort te

Sort te er karakteriseret ved en kraftig smag og mørk farve. Du kender klassisk Earl Grey eller Ceylon te, som er teens svar på kaffe.

Teen udvindes fra planten Camellia sinensis, som også bruges til grøn og hvid te. Forskellen på disse tre former for te er i efterhøstbehandlingen, samt hvilke blade fra planten, der bliver brugt.

Ved produktion af sort te knuses friske teblade knuses og oxideres. Ved denne proces bliver bladene brune. Når bladene tørres stoppes iltningsprocessen. På den måde får bladene den velkendte sorte farve og dybe smag.

Grøn te

Inden for de seneste år er grøn te vundet frem i sundhedsverdenen som både slankende og udrensende. Det vil vi ikke tage stilling til her, men det kan være et godt alternativ til sort te og kaffe på grund af det lavere koffeinindhold.

Grøn te udvindes fra teblade, som gennemgår en mere skånsom efterbehandling. Bladene iltes mindre, hvilket øger indholdet af antioxidanter og nedsætter indholdet af koffein.

Hvid te

Den milde smag er karakteristisk for hvid te, som stammer fra tebuskens spædeste blade og nyeste skud. For at undgå oxidation, bliver bladene nænsomt lufttørret, straks efter de er plukket, for derefter at blive dampet.

På grund af denne efterbehandling er hvid te den mest næringsrige te og den har samtidig det laveste indhold af koffein sammenlignet med de andre typer te fra samme plante.

Te til bedre søvn

Nu er det helt store spørgsmål: Findes der te, som kan få os til at sove bedre?

Det korte svar er ja.

Der findes mange urter som har en beroligende effekt og derfor kan drikkes som urtete inden sengetid.

Afslappende urter

  • Kamille
  • Baldrianrod
  • Humle
  • Lavendel
  • Pebermynte

Du kan købe disse urter som te i sig selv, eksempelvis kamille- og pebermyntete. Andre urter indgår i en kombination med andre i te-blandinger.

Der er også lavet flere slags ”Sov godt”-te, hvor mange af disse urter indgår.

Vi har samlet et udvalg her:

Pukka Night Time te

pukka koffeinfri te

Pukkas Night Time te består af havreblomst, lakridsrod, kamille, lavendel, limeblomst, baldrian og basilikum.

Denne te er vores favorit, fordi den har en mild og afbalanceret smag, som passer godt til om aftenen.

Sleep Easy te fra Clipper

koffeinfri te

Sleep easy te fra Clipper er en blandning af kanel, kamille, honningbusk, citron melisse, baldrianrod og naturlig orange aroma.

Natur Drogeriets afslapningste

koffeinfri te

Natur drogerigets afslapningste indeholder Humle, fennikel, hibiscus, hjertensfryd, kamilleblomst, lavendelblomst, perikon, colanød, evighedsblomst, lyngblomst, tusindfryd, dildurt, bukkeblade og paprika.

Fredsted Godnat te

koffeinfri te

Godnat Urtete indeholder en blanding af baldrianrod, citronmelisse, pebermynte, humle, røllike, kamilleblomst og rosenblade.

Vælg koffeinfri te med dine smagsløg

Når du vælger te ud fra om den er koffeinfri, så husk: Sort, grøn og hvid te indeholde alle koffein, hvoraf sort indeholder mest og hvid mindst. Disse er de mest populære former for te på caféer og butikker.

Rød te og urtete er helt koffeinfri og spækket med antioxidanter. Derfor anbefaler vi disse, hvis du vil drikke te om aftenen inden du går i seng.

Inden for urtete er der specifikke urter som har en særlig afslappende virkning. Det kan være en god idé at prøve nogle af disse, hvis du oplever tankemylder, søvnbesvær eller bare ønsker en generel bedre søvnkvalitet.

Te skal være velsmagende. Vi vil råde dig til, at smage dig frem til din yndlings te, som har et lavt indhold af koffein.

bedste seng 2017

Modtag 12 tips til en bedre søvn.

Vi har samlet 12 konkrete tips, som du kan bruge til at sove bedre - allerede i aften.

You have Successfully Subscribed!